Hvem er vi?
Lyngby Akvarieforening blev stiftet i 1947. Foreningens formål er at udbrede kendskabet til akvariehobbyen.
Vi holder klubaften hver torsdag aften fra kl. 19:00. Møderne om torsdagen går ud på at passe foreningens akvarier, hjælpe hinanden med at klargøre akvarier, planlægge aktiviteter og hygge over en kop kaffe. I løbet af året tager vi ofte på tur ud i det fri for at fange levende foder og have en hyggelig dag. Derudover afholdes nogle gange et møde den første mandag i en måned, hvor der som regel er et foredrag eller anden relevant aktivitet. Månedsmøder indkaldes pr. mail direkte til medlemmer, men se evt. vores Facebook, eller kontakt os for at høre hvornår det næste månedsmøde afholdes
Lyngby Akvarieforening tilbyder dig at lære mere om dine fisk og planter, en social omgangskreds og en stor viden om alle aspekter af akvariehobbyen. Foreningen har desuden et stort bibliotek med bøger og tidsskrifter, som medlemmerne kan drage nytte af. Ikke mindst deltager vi naturligvis på de lokale udstillinger.
Lyngby Akvarieforening er medlem af Dansk Akvarie Union DAU.
Kontingentsatser for 2020:
Voksen | : | 270kr |
Familie | : | 290kr |
Pensionist | : | 200kr |
Junior | : | 100kr |